Hvad er sten?
Sten er kun et lille stykke af nogle langt større sten eller klippeformationer. De er i virkeligheden fragmenter af den faste jordskorpe, løsrevne dele af en større sammenhæng.
Geologerne kalder almindeligvis de forskellige stenarter for bjergarter.
Af stenenes udseende kan man nemlig bestemme, hvilke bjergformationer de er dannet i.
Sten/bjergarter bliver karakteriseret ud fra, hvilke mineraler de indeholder. Ved hjælp af den måde, mineralerne indbyrdes er placeret på, kan samtlige bjergarter relativt let opdeles i tre hovedtyper efter den måde, hvorpå de er dannet, nemlig i magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter.
Magmatiske bjergarter
- er betegnelsen for de bjergarter, der er dannet ved størkning af en smeltet masse, et magma. Magma er et græske ord for et varmt, tykt, klæbrigt materiale, en grød.
Magmabjergarter, hvoraf nogle hører til Jordens mest oprindelige, jomfruelige bjergarter, er fremkommet ved lokal opsmeltning af den øverste del af Jordens kappe. De var således de først dannede bjergarter på Jorden, da den første jordskorpe krystalliserede for ca. 4,23 mia. år siden.
Sedimentære bjergarter
- kan være dannet ved cementering eller hærdning af mere eller mindre løse materialer, sedimenter, der er aflejret af vand, vind eller is. Eller de kan være udfældet kemisk i vand eller dannet ved biologisk aktivitet.
Metamorfe bjergarter
- er opstået ved omdannelse af allerede eksisterende bjergarter under påvirkning af tryk og/eller varme, fx i forbindelse med bjergkædefoldning eller vulkansk aktivitet. Metamorfe bjergarter indeholder således mineraler, som i de fleste tilfælde kemisk svarer til mineralerne i den oprindelige bjergart, men som på grund af den ydre påvirkning har ændret krystalgitterstruktur for at tilpasse sig de ændrede fysiske betingelser. Grundstofatomerne sidder på en anden måde i et nyt krystalgitter, og der er derfor tale om et andet mineral end det oprindelse. Den bjergart, som nu opbygges af de nye mineraler, er derfor også en anden bjergart end den oprindelige.
Bjergarter er opbygget af et eller flere mineraler
Man karakteriserer de enkelte bjergarter ud fra de mineraler, de indeholder. Mineralerne er altså bjergarternes byggesten. De enkelte mineraler er opbygget af grundstoffer eller kemiske forbindelser, som er dannet ved geologiske processer i naturen, og som sidder i ganske bestemte positioner i et krystalgitter. Dette gitter er afgørende for, hvordan det enkelte mineral krystalliserer.
Opbygningen af krystalgitteret er karakteristisk for det enkelte mineral og bestemmer derfor, hvilket mineral der er tale om. Mineralerne krystalliserer i ganske bestemte krystalsystemer, og krystallerne er derfor ens, når der er tale om samme mineral.
Et mineral har altså en helt specifik kemisk struktur, der giver det ganske bestemte fysiske egenskaber, som krystalform, spaltelighed, hårdhed, farve, glans og eventuelt smag.
De mest almindelige bjergartsdannende mineraler
Man kender flere tusind mineraler, men geologerne støder normalt kun på omkring 30 af dem. De er byggestenen i de fleste af jordskorpens bjergarter. Dette lille antal hænger sammen med det forholdsvis lille antal grundstoffer; som findes i jordskorpen: faktisk er 98% af jordskorpen opbygget af kun otte grundstoffer, hvoraf ilt og silicium udgør hovedparten.
De seks vigtigste grupper af de mest almindelige bjergartsdannende mineraler er: Silikater, karbonater, oxider, sulfider, sulfater og halegonider.
Silikater, som udgør mere end 90% af jordskorpen, er langt den største gruppe af mineralerne. Silikaterne er de dominerende mineraler i magmabjergarter og i de fleste metamorfe og sedimentære bjergarter. Under silikater hører feldspatgruppen, som udgør 60% og kvarts, som udgør lidt over 10%.
Feldspatterne er den mest udbredte mineralgruppe på Jorden. Her nævnes de mest kendte: røgkvarts, sodalit, lazurit.
Kvarts findes i mange former og farver og her nævnes de mest kendte: bjergkrystal, ametyst, agat, calcedon, chrysopras, jaspis, sandsten, granat.
En fjerdedel af kontinentskorpen udgøres af ikke-silikatmineraler, og hovedparten af disse er karbonatmineraler. De mest almindelige er calcit og dolomit. Calcit udgør hovedelementet i to velkendte bjergarter, kalksten og marmor.
Oxider dannes ved forbindelser med ilt og metal, fx hæmatit.
Mange malmmineraler er sulfider, fx pyrit.
I gruppen med sulfater findes mineralet gips, som danner stenene: selenit og ørkenrose. Og i gruppen halegonider finder vi stensalt og fluorit.
Gips og stensalt er dannet under særlige betingelser i havet, og de forekommer normalt i tykke lag afsat i forbindelse med inddampning af havvand.
Gips kendes også under et andet navn, nemlig alabast, som i Orienten anvendtes til forarbejdede smykkesten og til søjler og vægplader i de minoiske paladser.
Bjergkunst sælger vandkunst i fade og skåle, der er lavet af alabast.
Konklusion
Dette er blot et lille udpluk af al den information, der findes om sten. Den brugskunst, Bjergkunst sælger, kommer fra de mest almindelige grupper af bjergartsdannende mineraler. Stenene forarbejdes i naturens værksted over millioner af år. Jeg håber, at denne korte tekst har været med til at åbne en flig af dette kolossale arbejde og vække inspirationen til at invitere denne del af naturen indenfor.
|
